Trådløs betjening til Cofferdam

Den trådløse styring blev opbygget på en Siemens og Scanreco platform med betjeningsbokse og fjernbetjeninger, således at medarbejderne nu kan stå på afstand og betjene anlægget

SH Group A/S, Cofferdam

SH Group, der er en international virksomhed med speciale inden for avancerede hydrauliske løsninger, havde fået til opgave at levere hydrauliske cylindere og styring til en Cofferdam, der skulle bruges til fundering af en havvindmøllepark. Selve Cofferdam-konstruktionen skulle bruges til at justere de forskellige fundamentrør før de bankes i havbunden.

I forbindelse med leveringen af den hydrauliske cylinder, ønskede SH Groups kunde at ændre den traditionelle manuelle styring til en trådløs betjening, for at minimere de forskellige risici forbundet med at styre den store 720 tons tunge Cofferdam. Derfor hyrede SH Group Frontmatec som underleverandør, og da tiden var meget knap, gik Frontmatec straks i gang med at udarbejde en tidsplan og en styringsbeskrivelse, der tog højde for de anvendte komponenter og slutbrugernes krav til betjening og oppetid.

Frontmatec implementerede den nye trådløse betjening og fik udarbejdet en brugermanual, så betjeningen kunne styres så optimalt som muligt. Det endte med at blive en kompliceret opgave, som skulle udføres på meget kort tid, men i samarbejde med SH Group lykkedes det for Frontmatec at konstruere en løsning, som var nem at betjene, og som var velegnet til det barske offshore miljø.

Fakta:

Opgaven blev løst med følgende komponenter:

  • 1 Scanreco G2B – Fjernbetjening
  • 1 Scalance X100 Switche
  • 1 Moxa – WLAN AP
  • CPU ET200s PN
  • ET200s moduler
  • CanOpen master til ET200s
  • PR Moduler til Proportional ventiler
  • CanOpen Configuration Manager (Software)
  • Ethernet, profitnet og CanOpen Bus (Kommunikation)
  • 1 Scanreco G2B – med integreret display, med skift af screens fra PLC

Om løsningen

“Lo Noise opgaven var på mange måder en spændende opgave. For det første var tidsplanen på under tre uger meget stram, og med en skarp deadline hvor udstyret skulle afskibes, skulle den overholdes. Sammen med SH Group blev det et fælles mål at nå deadlinen, og med en super indsats fra alle involverede nåede vi det. For det andet var det lærerigt at implementere automationskomponenter på offshore udstyr, der i første omgang ikke var tiltænkt automatisering. Til sidst var det med stor tilfredshed, at vi kunne styre den over 700 tons tunge Cofferdam via en trådløs betjening i god sikkerhedsafstand.”

Peter Nurup

Projektleder, Frotmatec

Industri – Kontaktpersoner

Har du spørgsmål til vores produkter til industribranchen, er du er velkommen til at kontakte os for råd og vejledning.

Lars Bjerre-Harpøth

Lars Bjerre-Harpøth

Afd.chef MES

(+45) 24 29 76 74
lbh@frontmatec.com

Kontakt os gerne for råd og vejledning omkring vores produkter